29. maj 2012

Så starter jeg igen

Meget er sket det sidste halve år. Har været med til at opstarte et "Små Skridt" hold. Det er både motion og kost, det handler om. Vi er et lille flok friske piger på holdet.
Styrketræningen gik godt i dag - der skal ekstra vægt på flere af øvelserne næste tirsdag.
I aften var det min tur til at blive efter træningen, og snakke med træner om "egen træning" de næste tre måneder. Jeg har valgt at lægge mine kræfter i gåture og cykelture. Så nu lægges der et program til mig ud fra det. Min ide var to dage med gåtur på ca. 3,5 km og en dag med cykling af 6-12 km. Spændende at se, hvordan det ser ud i et træningsprogram.
Mit eget lille opstartsmål er to kilo vægttab i juni måned. På sigt at være under 88 kilo til jul. Har tidligere lagt mål i denne kategori, men aldrig nået dem. Men det handler jo om at gøre indsatserne og så er vægttabet jo en sidegevinst. Ihvertfald skal der fokus på kost. Der har været alt for mange søde sager de seneste måneder. Når de to kilo er lykkedes i juni, så må jeg bestille en massage eller ansigtsbehandling til mig selv.

Og delmålet for juli er at cykle de 27 km til Ribe.

Jeg skal inden næste tirsdag gå turen på de 3,5 km i rimeligt tempo og notere tiden for denne tur.
Jeg skal også have fundet ud af, hvad jeg vil belønne mig selv med efter de tre måneders træning.

Der er også nogle andre ting, jeg skal have lavet. Mere om dem senere.

Synes det er stort bare at være begyndt at skrive herinde igen. :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar